Man har helhedsbrillerne på

Carina Gammelmark er reservelæge i Region Nordjylland. Hun har bl.a. valgt specialet, fordi man har fokus på at udrede og behandle det hele menneske frem for et enkelt organ eller en bestemt problemstilling. Desuden betyder det noget, at arbejdet er meget alsidigt med gode muligheder for faglig udvikling herunder mange grene i specialet, man kan dygtiggøre sig indenfor.

Carina Gammelmark
Reservelæge, UKYL
Region Nordjylland

Om valg af speciale:

Jeg har valgt børne- og ungdomspsykiatri, da fokus er på hele mennesket – hele barnet/den unges kompleksitet. Det er fedt at få lov til at have fokus på at udrede og behandle det hele menneske frem for et enkelt organ eller en bestemt problemstilling. Børn og unge har fortsat hele livet for sig og et stort udviklingspotentiale – man kan arbejde meget forebyggende også, ligesom man har hele familien i fokus. Specialet er det perfekte match med denne helhedstilgang, store grundighed og høje faglighed, som jeg har fundet i børne- og ungdomspsykiatrien.

Om tvivl:

Ja! Jeg har været igennem to andre introstillinger (almen medicin og voksenpsykiatri), før jeg havde en intro i børne- og ungdomspsykiatri. Alle specialer har fordele og ulemper. I børne- og ungdomspsykiatrien fandt jeg den for mig perfekte kombination.

Om faglige muligheder:

Arbejdet er meget alsidigt med gode muligheder for faglig udvikling herunder mange grene i specialet, man kan dygtiggøre sig indenfor. I børne- og ungdomspsykiatrien er der en unik tradition for tæt vejledning, hvor man hele tiden dygtiggør sig og reflekterer over egen læring. Vi har vejledning én gang ugentligt, hvor der er fokus på kompetencer og lægerollerne. Der er hele tiden fokus på læring og uddannelse, både fagligt og personligt. Lægerollen bruges meget bredt.

Om at være uddannelseslæge i børne- og ungdomspsykiatrien:

Arbejdet er meget alsidigt lige fra udredninger og behandlingssager til akutte vurderinger i skadestuen og tilsyn. Der er altid god sparring og supervision. Den ene dag kan man sidde med en familie med et barn på 5 år med autisme, dagen efter med en 17-årig ung med selvmordstanker og depression. Der er både udredninger, farmakologisk behandling, grænseflader til pædiatrien og neurologien, ligesom der er terapiforløb og et bredt tværfagligt samarbejde.

Om netværk og fælles kurser:

Det er altid godt at komme på kursus med andre kommende børne- og ungdomspsykiatere på tværs af landet. Selv om Danmark er et lille land, gør vi ikke altid tingene ens på tværs af regionerne, og det er interessant at blive klogere på dette. Samtidig er det også en god mulighed for at få styrket det sociale fællesskab med ens nære kollegaer fra hverdagen, som man følges igennem hoveduddannelsen med.

Om fagpolitisk, fagligt engagement:

Jeg har været TR, FTR og er aktuelt UKYL. Jeg er nok meget idealistisk og vil gerne sikre de bedst mulige vilkår, hvad enten det gælder overenskomst, arbejdsmiljø eller uddannelse. Det er meget spændende at arbejde tæt med kollegaer og ledelse om dette. Der er altid forhold, der kunne være bedre, og debatten om disse ting er vigtig for at kunne ændre noget. Både det at være TR og UKYL har givet et ekstra engagement i mit arbejdsliv ud over det rent faglige.

Om fremtidsplaner:

Jeg drømmer om at blive en rigtig god kliniker og være med til at udvikle børne- og ungepsykiatrien og skabe endnu bedre behandlingsmuligheder og samarbejdsflader. Det er et speciale i rivende udvikling, og det er spændende at være en del af denne udvikling. Jeg ser ikke kun mig selv ét sted i børne- og ungdomspsykiatrien, men tænker der er mange grene, jeg vil befinde mig godt med i fremtiden.

Om at vælge et speciale og ende på rette hylde:

Vælg med både hjerte og hjerne. Lyt til dig selv og husk at tænke ud af boksen og ikke kun interessere dig for de oplagte specialer. Lad være med at have for travlt, prøv nogle ting af. Det er givet godt ud på den lange bane. Jeg tror på, der findes flere hylder, der kan være den rette for den samme person. Ofte er det et mix af at blive inspireret af dygtige kollegaer, man ser op til, blive grebet af det faglige og ikke mindst et godt arbejdsmiljø med gode yngre læge kollegaer og andre faggrupper med et godt fællesskab. Det skaber arbejdsglæde på den lange bane. Jeg tror ikke, man skal være så bange for ikke at have en klar idé om, hvad man vil, den dag man bliver færdig som læge – jo mere, man når at prøve, desto bedre. Det hele styrker én ift. det videre arbejde, uanset hvor man ender.

Om overraskelser ved specialet:

Den store tværfaglighed og helhedsvinklen. Der er en unik faglighed i børne- og ungdomspsykiatrien, og man har helhedsbrillerne på i alle samtaler med patient og familier, hvilket jeg synes er meget vigtigt og unikt for vores speciale. En stor del af arbejdet er også meget tværfagligt, hvilket er et kæmpe plus. Det at arbejde i fællesskab med psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, primærsektoren mfl. om at sikre gode forløb til patienten, det kan noget særligt. Vi har alle forskellige kompetencer, der samlet set kommer patienten til gode.

Om udfordringer ved specialet:

Jeg synes, det er ærgerligt med det dårlige ry, psykiatrien som helhed indimellem har. Det vil jeg gerne være med til at ændre. En anden udfordring for specialet er den store grad af administrativt arbejde, der ligger på behandlere. Det oplever jeg væsentligt anderledes ift. andre specialer. Skal vi på sigt rekruttere yngre kollegaer og sælge vores speciale for alle de gode ting, det kan, så må vi også kunne italesætte udfordringerne.

Om fremtiden for børne- og ungdomspsykiatri:

Jeg kunne ønske endnu bedre fokus på tidlige indsatser, og at de børn og unge, der skal ses i børne- og ungepsykiatrien også rent faktisk ses. Jeg håber på sigt, at vi også kan udvide behandlingstilbuddene og samarbejdsfladerne endnu mere. Forhåbentlig vil det på sigt give bedre forebyggelse, forløb i børne- og ungepsykiatrien og livskvalitet for patienten.