DPS/BUP-DK’ bestyrelser har i januar 2004 revideret og udvidet kommissoriet for og sammensætningen af Udvalget for Diagnostik, Klassifikation, Monitorering og Registrering:
Udvalget skal fungere som rådgivende organ for DPS/BUP-DK i spørgsmål vedrørende diagnostik, sygdomsklassifikation, monitorering og registrering, herunder samarbejde med
WHO, WPA og andre internationale organisationer samt Sundhedsstyrelse, Sundhedsministerium, kvalitetssikringsorganer m.m. i forhold af relevans for udvalgets arbejdsområde.
Udvalget bistår DPS/BUP-DK med faglig og teknisk rådgivning vedrørende indførelse
af nye diagnose- og klassifikationssystemer, DRG/DAGS, kvalitetsmonitoreringsdatabaser,
registre m.m. Udvalget skal løbende holde sig orienteret om aktuelle spørgsmål vedrørende diagnostik, klassifikation, monitorering og registrering og kan i samarbejde med DPS/BUP-DK’s bestyrelse og øvrige udvalg tage initiativer til orienteringsmøder, kurser m.m. om disse emner.
Overlægen ved Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister ved Center for Psykiatrisk
Forskning (Ole Mors). Øvrige danske repræsentanter i internationale organisationer, der beskæftiger sig med diagnostik, klassifikation, monitorering og registreringsspørgsmål (WHO, WPA og lignende), er konsulenter for udvalget.
Formand: Professor, overlæge, ph.d. Ole Mors
Bup-repræsentanter: Anne Sofie Hansen og Rebekka Perlick
Professor, overlæge ph.d. Niels Bilenberg – mail Niels.Bilenberg@rsyd.dk