”Det er en gave, når det lykkes at vinde de unges tillid”

Martin Nygaard Hansen, overlæge i Region Midt, beskriver sig selv som en detektiv i barnets eller den unges liv, hvor det handler om at se sammenhænge og finde forklaringer. Hver dag byder desuden på et koordinationsarbejde, hvor tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde foregår til fordel for patienterne.

Martin Nygaard Hansen
Overlæge
Region Midt

Om tvivl:

Ja, meget. Jeg troede egentlig, at jeg skulle være praktiserende læge, men jeg fandt ud af, at det, jeg var allermest glad for i almen praksis, fandt jeg i børne- og ungdomspsykiatrien. At have med familier og børn og unge at gøre og have tid til at gå på opdagelse sammen med dem. På den måde at blive klogere. Psykopatologien og at søge mulighederne for behandlingsindsats. Sagt på en anden måde ved at være detektiv i deres liv og situation og være med til at se nogle sammenhænge og forklaringer for, hvorfor barnet eller den unge var blevet syge – og sammen dem, deres forældre og netværk at finde helhedsorienterede løsninger, så de kan se sig tilbage i en hverdag, hvor de kan finde mening og komme i trivsel og udvikling.

Om mulighed for forskning og brug heraf i praksis:

Jeg er klinisk vejleder på et forskningsprojekt om unge med skizofreni og motoriske forstyrrelser, men forsker ikke selv. I min nuværende stilling ville jeg ikke have mulighed for selv at stå for et forskningsprojekt.

Om faglige muligheder:

Der er rigtig gode faglige muligheder. I den stilling, jeg sidder i nu, arbejder jeg med patienter på hoved- og regionsfunktion samt højtspecialiseret funktionsniveau. Der er på landsplan et samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer, som jeg deltager i.  Her er jeg engageret i skizofreniudredning og –behandling samt akut medicinering. Der er desuden konferencer både i OPUS-regi og inden for vores selskab BUP, hvor internationalt anerkendte forskere præsenterer nyeste viden, ligesom vi har landsdækkende efteruddannelse inden for specialet.

Om opbygning af afsnittet:

Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit er delt på 2 matrikler og har tilhørende 3 specialambulatorier (OPUS for unge, team for ungdomsretspsykiatri, og team for personlighedsforstyrrelse). Vi er alment orienterede, men specialiserer os inden for akut psykiatri, skizofreni, retslige og unge med personlighedsforstyrrelser.

Om en typisk hverdag:

Jeg er lidt af en blæksprutte, tror jeg, man kan sige. Jeg indgår i planlægning og udførelse af de daglige og akutte opgaver i vores ungdomspsykiatriske sengeafsnit. Jeg har speciallægefunktion i OPUS med ansvar for udredning og behandling af unge med incident psykose (skizofreni og lignende lidelser), hvor jeg også har egne længerevarende behandlingsforløb. Jeg ser patienter til medicinopfølgning og subakutte patienter. Jeg er intern konsulent ift. til børn og unge med psykoseudvikling. Derudover deltager jeg i vidensudveksling med andre regioner og udvikling af kliniske retningslinjer og actioncards for medicinsk behandling.
Jeg er med i udvikling af projektet “god behandling forebygger tvang”, herunder at udvikle afsnittets tilbud til unge deriblandt elektive indlæggelser og “brugerstyret seng”, samarbejde med de større botilbud i regionalt regi og samarbejde med politi og kommune i PSP-samarbejdet. Undervisning af kommende forvagter i projektet og psykiatrilov og praktisk anvendelse. Jeg er desuden kursusleder og underviser for uddannelseslæger, og jeg står for de medicinstuderendes ophold i afsnittet etc. etc…

Om vinkel på specialet:

Jeg arbejder med unge. Jeg kan godt lide at arbejde med de unge, som er i en helt særlig fase af deres liv med udvikling hen over pubertet og adolescens. Koblingen mellem de psykiske lidelser i børneårene og udviklingen af de mere voksenpsykiatriske tilstande som personlighedsforstyrrelse, bipolar og skizofreni er enormt spændende og også udfordrende. De unge kan ofte selv forklare, hvad der sker i dem og bidrage ind i behandlingen. Mange unge har dog meget svært ved have tiltro til andre. Dette relationsarbejde sætter jeg højt, og det er en gave, når det lykkes at vinde de unges tillid.
Min specifikke vinkel er, at jeg aldrig giver op. Relationen er essentiel for at give den bedste behandling, samt søge at finde en mening, forståelse og accept sammen med den unge og de pårørende og netværket.

Om at arbejde tværfagligt og tværsektorielt:

Det er at vide, at jeg kan være en del af løsningen, men at vi skal bruge hinandens faglighed og kompetencer til at finde den bedst mulige løsning i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og i et ligeværdigt samarbejde med patient og pårørende

Om fremtiden for børne- og ungdomspsykiatri:

Min ambition er, at vi bliver endnu dygtigere til tidlig opsporing og tidlig intervention, så vi måske kan undgå/udsætte psykisk sygdomsudvikling. Dette, tænker jeg, skal ske i et tværsektorielt samarbejde, hvor vi i børne- og ungdomspsykiatrien kan bidrage med vores faglighed.