Er du interesseret i psykofarmakologisk behandling af børn og unge? Og har du lyst til at bidrage til, at vores viden om psykofarmaka øges? Så er du måske et af medlemmerne i vores nye psykofarmakologi udvalg!
BUP DK har en række vigtige udvalg og arbejdsgrupper. Ved BUP DK generalforsamlingen i 2024 blev det besluttet at nedsætte et psykofarmakologi udvalg. Udvalgets formål og kommissorium skal udarbejdes af udvalgets medlemmer i samarbejde med BUP DK bestyrelsen. Vi forestiller os, at et overordnet formål kan være at øge viden om rationel brug af psykofarmaka til børn og unge.
Udvalgets arbejdsområder kan fx bestå i at:
– arrangere efteruddannelse i psykofarmakologi
– bidrage til opdatering og ensretning af regionale kliniske retningslinjer
– udgøre et forum for kollegial sparring og faglig udvikling
– understøtte og inspirere til psykofarmakologisk forskning
– at repræsentere BUP DK i nationale/internationale samarbejder (fx DanPedMed, Trial Nation, ECNP psychopharmacology network, c4c)
Lyder dette som et arbejde, du ønsker at være en del af?
Så send en kort motiveret ansøgning til afdelingslæge Peggy Törn i BUA Skejby (Peggy.torn@psykiatrien.rm.dk) eller til ledende overlæge i Forskningsenheden BUP Syddanmark (rwesselhoeft@health.sdu.dk) senest fredag 5. april 2024.
Vi vil i samarbejde med BUP DK bestyrelsen udvælge udvalgets medlemmer. Vi tilstræber en bred repræsentation både ift geografi, uddannelsesniveau og ansættelsessted.
Mange hilsner
Peggy & Rikke