I en ny forskningsartikel har vi nu for første gang udgivet danske percentilnormer for spørgeskemaet ADHD Rating Scale-IV (ADHD-RS) for aldersgruppen 6-9 år baseret på forældrebesvarelser. Indtil nu har kun t-scores været tilgængelige som normmateriale.
Percentilnormerne er baseret på det største danske normstudie af ADHD-RS til dato, som inkluderede i alt 1895 forældrebesvarelser for skolebørn fra den generelle befolkning i alderen 6–9 år.
På baggrund af studiet anbefales brugen af percentiler frem for t-scores i opgørelsen og fortolkningen af ADHD-RS. Dette anbefales, da t-scores ser ud til at overidentificere børn som havende klinisk forhøjede ADHD-symptomer. Mere specifikt fandt vi, at t-scores identificerede næsten dobbelt så mange børn end de burde. Herudover anbefaler udviklerne af ADHD-RS brugen af (og har selv udgivet amerikanske) percentiler som normmateriale.
Percentilnormerne og forskningsartiklen er tilgængelig i vedhæftede artikel og kan også tilgås her: https://doi.org/10.1080/08039488.2024.2388070