Udvalget for psykoterapi er et udvalg for de primært samtalebaserede psykologiske behandlingsformer, der indgår i den kliniske børne- og ungdomspsykiatri enten alene eller som en integreret del af behandlingen.
Udvalget skal
- Løbende revidere psykoterapibetænkningen bl.a. på baggrund af international viden på området.
- Godkende specialister og supervisorer i psykoterapi.
- Evaluere og godkende uddannelser, der kan føre til ovenstående godkendelser.
- I samarbejde med videreuddannelsesudvalget følge og beskrive udviklingen for grunduddannelsen i psykoterapi.
- Samarbejde med psykoterapiudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS)
- Sikre forankring og udvikling af psykoterapien inden for specialet
Udvalget udarbejder selv forretningsorden. Referater fra møderne offentliggøres her på hjemmesiden. Udvalget består af fem medlemmer, heraf en yngre læge i uddannelsesstilling. Det tilstræbes, at alle medlemmerne (undtagen den yngre læge) er specialister i psykoterapi, at alle tre teoriretninger (psykodynamisk, kognitiv og systemisk) er repræsenterede samt at der er en bred geografisk repræsentation.