Hanne og Linda

”Vi søger de bedste til det dyrebareste, livet kan byde på”

En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri skal favne bredt. Man skal først og fremmest være læge og børne- og ungdomspsykiater, men man skal også interessere sig for politik og have kendskab til politiske beslutningsprocesser, jura, samfundsopbygning, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og især ledelse. Det er et speciale, hvor alle syv lægeroller kommer i spil.

En speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri skal kunne undre sig og lide at være detektiv.

Her er diagnosen næsten aldrig givet på forhånd, og det er ikke let at diagnosticere et barn eller en ung. Man skal samle mange brikker, før man kan begynde at lægge puslespillet, og nogle gange flytter brikkerne sig, mens man lægger dem. Det kræver rettidig omhu og tålmodighed.
Hvad der f.eks. på overfladen synes at være angst, kan i virkeligheden være symptom på, at noget andet.

”Angst er psykiatriens feber – det er til stede ved mange forskellige lidelser og kan være det første tegn på alvorlig sygdom eller u-opdaget ADHD/autisme – men det kan også være angst alene. Som børne- og ungdomspsykiater skal man kunne lide at gå et spadestik eller flere dybere. Man skal samarbejde tværsektorielt, tværfagligt og med familien, fordi det kræver det for at kunne diagnosticere en psykisk lidelse hos et barn eller en ung,” siger Linda Hardisty Bramsen, ledende overlæge i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Ifølge Linda Hardisty Bramsen og selskabets næstformand Hanne Børner, børnesagkyndig konsulent i Den Sociale Ankestyrelse og tidl. centerchef for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden, har en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri følgende egenskaber:

• Viden om somatik og psykiatri og holder sig konstant opdateret (en børne- og ungdomspsykiater skal altid først udelukke, at noget somatisk er på spil. Man arbejder bio, psyko og social).
• Arbejder med samtlige syv lægeroller.
• Er en dygtig og skarp leder (man får hurtigt lederansvar og ansvar for egen tid).
• Kan se det store i de små fremskridt (behandling af psykiske lidelser tager tid. Det er ikke en hurtig operation og så videre).
• Kan samarbejde tværfagligt og trives med, at flere ekspertiser byder ind.
• Sætter patient og familie i centrum (det er et gammelt buzzword i sundhedspolitik, men i børne- og ungdomspsykiatri er det virkelighed. Her behandler man hele mennesket).
• Kan arbejde tværsektorielt og har politisk tæft nok til at se, hvad der er på spil.
• Kan bevare roen i et af de mest sprængfarlige specialer, som alle har en mening om, men hvor du er eksperten.
• Er det, nogen kalder en blæksprutte, og andre beskriver som en T-profil. Du skal have et øre og øje med i det hele, da du er den samlende faktor. Skal der justeres på diagnose, medicinering, terapi? Er der problemer i omgivelser? Er der fare for forværring eller komorbiditet? Er der brug for at inddrage kommune og f.eks. PPR yderligere?
• Er en dygtig kommunikator og formidler – det lægefaglige speciale skal formidles forståeligt og præcist til både barn/ung og forældre og til samarbejdspartnere med forskellige fagligheder i bl.a. kommune og primær sektor.

”Man skal være nysgerrig af natur, hvis man skal vælge dette speciale. Og man skal erkende, at man aldrig bliver færdiguddannet. Ikke kun fordi der næsten konstant sker store landvindinger grundet forskning inden for diagnostisk og behandling, men også fordi det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde holder én på dupperne mht. bl.a. jura. Altså hvad har din patient og pårørende krav på? Og mht. et politisk interesseområde, hvor man ofte må stille sig foran patienten og kæmpe for barnet eller den unges ret til en grundig udredning og passende behandling,” siger Hanne Børner.

Begge siger samstemmende, at de aldrig har aldrig fortrudt, at de blev speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Det er ifølge dem utroligt givende og livsbekræftende at arbejde med børn og unge, og børne- og ungdomspsykiatri er et fantastisk speciale, men det kræver stamina.

”Du skal være specialet voksent, om man så må sige, da du ofte står med meget ansvar som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Man leder møder, man diagnosticerer, ordinerer og behandler og skal også have lyst til at koordinere på tværs af sektorer. Vigtigst af alt er samarbejdet med patient og pårørende, og man skal være god til at lytte, ellers kan man risikere at miste vigtige brikker i diagnosticeringen. Det kan være hårdt for forældre til f.eks. et lille barn med autisme, og man skal være optaget af at hjælpe familien og gøre et godt stykke arbejde,” siger Hanne Børner.
Dermed er det også sagt, at det er ikke et ”nuttet” speciale.

Børn og unge er dejlige, og man kan ikke undgå at blive glad af at arbejde med dem som patienter, men man skal også kunne formidle barske oplysninger.

”Det kræver, at man er robust. Man skal altid engagere sig i sin patient, men man skal også passe på med ikke at lade sig rive med af situationen. Det skal ende med at være til gavn for patienten, og det kræver, at man fagligt er på, men ikke lader sig overrumple af følelser og går hjem med sorgerne. Selvfølgelig kan man ikke undgå at lade sig påvirke, og man skal også bruge de mange gode kolleger, man har, til sparring. Dem er der heldigvis mange af i børne- og ungdomspsykiatrien. Men man skal rette eventuelle frustrationer mod systemet og kæmpe kampene der,” siger Hanne Børner.
Ifølge Linda Hardisty Bramsen er det at blive speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri en garanti for et alsidigt arbejdsliv som læge.

”End ikke fantasien kan sætte grænser for, hvor meget man kan bruge sin speciallægeuddannelse til. Vi har en blomstrende forskning, som hele tiden også sætter skub i klinikken. Der foregår et kæmpe arbejde på Nationale Kliniske Retningslinjer og generelt udviklingsarbejde f.eks. tvangsfri-afsnit, og har man lyst, kan man hurtigt blive involveret i at arbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det er et lille speciale, så der er kort til lederpositioner, men med fordelen i specialets størrelse, for vi kender hinanden og hjælper hinanden på tværs af regioner og centre.

Der er arbejde med udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, og der er f.eks. arbejde med unge med skizofreni og bipolar lidelse. Der er internationalt forsknings- og klinisk samarbejde, og der er samarbejde med andre lægefaglige specialer. Derudover er der rig mulighed for presse- og politisk arbejde, hvis man er til det. Vi ser meget gerne flere tage del i den offentlige debat, for børne- og ungdomspsykiatri er et område, som interesserer praktisk taget alle,” siger Linda Hardisty Bramsen.

Hun anbefaler yngre læger at søge en I-stilling for at blive introduceret ordentligt for specialet:
”De unge læger, som står over for at vælge speciale nu, skal være i jobbet længe. Jeg er selvfølgelig biased, men alligevel tør jeg godt sige, at børne- og ungdomspsykiatri vil være et af de specialer, som ny viden og nye behandlingsmuligheder vil kunne rykke mere ved end de fleste andre specialer. Vi kan allerede rigtigt meget, når vi får lov til tidlig opsporing og forebyggelse ved bl.a. behandling og redskaber til mestring. Men der er også mange spændende forskningsresultater på vej, og forhåbentlig kommer der endnu flere forskere i børne- og ungdomspsykiatri.”

Linda Hardisty Bramsen og Hanne Børner opfordrer yngre læger til at læse karriere-interviewene på bupnet.dk og høre de 8 podcasts. Desuden aldrig tøve med at spørge læger inden for specialet og sørge for at benytte muligheden for I-stillinger for at snuse til faget:

”Der er mange myter om børne- og ungdomspsykiatri. Det er der, fordi det er noget, som interesserer alle. Det er et speciale med håb, men også med udfordringer for børn og unge. Der er mange, som gerne vil hjælpe. Men det, der reelt er behov for, og som vil kunne rykke noget, er, at flere yngre læger går ind i faget, så vi sikrer rette hjælp på rette tid. Forebyggelse er det nye sort inden for sundhedsvæsenet. Børne- og ungdomspsykiatri er forebyggelse af højeste kaliber. Hvis du gør det godt som speciallæge, hvis du er dygtig til at udrede, diagnosticere og lægge en behandlingsplan, kan du ændre livet og øge livskvaliteten for et barn eller en ung.”
”Vi søger de bedste til det dyrebareste, livet kan byde på.”