Overraskende resultater fra Odense Børnekohorte tyder på en sammenhæng mellem mors D-vitaminniveau under graviditeten og barnets IQ ved syvårsalderen. Undersøgelsen viser nemlig, at børn – især drenge -, har en lavere IQ score ved syvårsalderen, hvis de er født af mødre, som i graviditeten havde lavt D-vitamin.
En lidt lavere IQ inden for normalområdet betyder måske ikke noget for det enkelte barn, men kan det forebygges med D-vitamintilskud, gerne helt fra før graviditeten, er det interessant, siger studiets førsteforfatter, Emily Cantio, medicinstuderende ved SDU.