Høringssvar fra BUP-DK på høringsudkast “Anbefaling om niveauinddeling af sundhedsplejens ydelser” udarbejdet i samarbejde med overlæge Ida Katrine Holdgaard-Thomsen, spæd- og småbørnspsykiatrien i RH og overlæge Karin Lassen Schmidt spæd- og småbørnspsykiatrien i RM
Overordnet er implementering af niveauinddeling af sundhedsplejens ydelser et vigtigt initiativ og en rigtig god idé, hvorfor det bør være gældende for alle kommuner og ikke udfra den enkelte kommunes ønske ( s. 15), såvel en definition af minimum af kommunens tværprofessionelle samarbejdsmuligheder mhp. at sikre størst mulig lighed uanset hvilken kommune, sundhedsplejersken operere i.
Dertil kunne det med fordel defineres, hvorvidt kommunen har handlepligt og ikke kan afvise at iværksætte en indsats eller acceptere en afvisning af indsats fra familien . når der foreligger en sundhedsplejerske faglig vurdering, fx. sv.t. niveau 3 såfremt niveauinddelingen skal have et både forebyggende og tidlig indsats sigte.
Af mere konkrete kommentarer bemærkes, at niveau 3 har høj grad af fokus på forældrenes utilstrækkelige forældrekompetencer, og i mindre grad på de særlige behvo børn med både psykiske og fysiske handicap kan have behov for.
Det opleves hyppigt i børne- og ungdomspsykiatrien, at mange forældre kan stå med en udvidet forældreopgave ved et barn med psykisk handicap fx autisme, som de ikke kan løfte med helt forventelige forældrekompetencer ift. deres barns særlige støttebehov. Disse forældre bliver oftest mødt med en indsats målrettet forældreevne, fremfor mere specialiseret støtte, rådgivning og hjælp ift. deres barns særlige behov. Dette bør skrives mere frem under niveau 3 for at sikre en rettidig indsats omkring børn med fx autisme.
For yderligere at styrke dette, kan der tilsvarende med anvendelsen af EPDS-score på 11 eller derover som en måde at objektivisere mistrivsel hos forældre, bruges en systematisk og standardiseret metode til at opspore vedvarende social tilbagetrækning som indikator på psykisk mistrivsel hos spæd- og småbørn. Her kunne ADBB måske være en mulighed. Vi er ikke klar over om den på nuværende tidspunkt anvendes i alle kommuner i Danmark. En gentaget ADBB score over 5 kunne således pege på behov for en indsats på niveau 3.
Ligeledes bør overvejes i mere forebyggende øjemed, at der for forældre med egne vanskeligheder er opmærksomhed på at iværksætte niveau 3, hvis deres vanskeligheder ikke lige her og nu akut har konsekvens for deres barns udvikling, men at det er forventeligt på sigt, såfremt familien ikke støttes tilstrækkeligt.
Endelig bør det specificeres at langvarige forløb (s. 13) også forekommer hos familier med børn med særlige behov det være sig af fysisk eller psykisk karakter – hvor forventelige forældreevner ikke er nok til at løfte opgaven omkring et barn med specielle behov. Det vil være lige så vigtigt at disse familier spottes og får rettidig hjælp og tværfaglig indsats, førend familierne går i stykker eller en forælder forlader arbejdsmarkedet for at varetage deres barns behov.
Med venlig hilsen
Børne- og ungdomspsykiatrisk selskabs bestyrelse
