In utero exposure to methylphenidate, amphetamines and atomoxetine and offspring neurodevelopmental disorders – a population-based cohort study and meta-analysis

In utero exposure to methylphenidate, amphetamines and atomoxetine and offspring neurodevelopmental disorders – a population-based cohort study and meta-analysis” omhandler brug af ADHD‑medicin under graviditet. Hovedforfatter er lektor Kathrine Bang Madsen, der via Klinisk Insititut på SDU er tilknyttet Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark (Link til forskningsenhed).

Link til artikel: https://doi.org/10.1038/s41380-025-02968-4

Denne artikel er valgt, da mange psykiatere i deres kliniske virke møder gravide med ADHD, som er i tvivl om, hvorvidt det er sikkert for deres barn at blive eksponeret for ADHD-medicin prænatalt. Tidligere studier peger på, at ADHD-medicinering under graviditet ikke giver øget risiko for fødselskomplikationer eller misdannelser, men der mangler viden om langsigtede neuropsykiatriske konsekvenser hos barnet. Dette studie bidrager både med replikation af tidligere fund, tilføjelse af ny evidens, samt vigtige kliniske implikationer angående sikker ordination og dermed sikkerheden for barnets udvikling og sundhed.

Resume
I dette registerstudie undersøgte forskerne data baseret på 861,650 svenske børn født mellem 2008–2017. De sammenlignede børn, hvis mødre enten fortsatte eller påbegyndte ADHD‑medicin under graviditet, med børn af mødre, der havde stoppet medicinen før graviditeten. De medicinske præparater inkluderede både methylphenidat, amfetamin-præparater og atomoxetin.

Man fandt ingen sammenhæng mellem brug af ADHD-medicin og øget risiko hos barnet for at få en klinisk udviklingsforstyrrelsesdiagnose, hverken samlet set eller specifikt for ADHD eller autisme. Dette var også gældende ved opdeling efter medicintype, trimester for medicinbrug og varighed af brug. En meta‑analyse, hvor de svenske data blev kombineret med et tidligere dansk studie, bekræftede resultaterne.

Dermed konkluderede forfatterne, at resultaterne vigtigst af alt tyder på, at det er sikkert for barnet, at moren behandles sufficient for ADHD gennem graviditeten.

Studiets styrker og svagheder
Forskergruppen har fulgt kvinder over lang tid og taget højde for f.eks. tidligere psykisk sygdom og sociale forhold. Inklusionen af forskellige typer ADHD-medicin og subanalyser af eksponeringstidspunkt og varighed styrker studiets resultater. Der mangler dog oplysninger om vigtige livsstilsfaktorer under graviditeten, såsom alkohol- og stofbrug. Samtidig er det usikkert, hvem der faktisk har indtaget medicinen og i hvilke doser, da data på medicinforbrug udelukkende bygger på indløste recepter. Desuden er outcome baseret på registrerede diagnoser for udviklingsforstyrrelser, hvorfor studiet ikke har kunnet belyse en eventuel sammenhæng mellem intrauterin eksponering for ADHD-medicin og subkliniske udviklingsmæssige vanskeligheder hos barnet.

Fuld reference for artiklen:
Madsen KB, Larsson H, Skoglund C, Liu X, Munk-Olsen T, Bergink V, Newcorn JH, Cortese S, Lichtenstein P, Kuja-Halkola R, Chang Z, D’onofrio B, Thomsen PH, Klungsøyr K, Brikell I, Garcia-Argibay M. In utero exposure to methylphenidate, amphetamines and atomoxetine and offspring neurodevelopmental disorders – a population-based cohort study and meta-analysis. Molecular Psychiatry. 2025.

Nyheder

Se hvad der er i planerne indenfor Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Se alle nyheder her - Se alle nyhedsbreve her

Få nyhederne i din indbakke

Ønsker du at modtage nyheder fra børne- og ungdomspsykiatrien, så tilmeld dig helt enkelt her, skriv dit navn og din mailadresse og modtag løbende nyheder.

X @BUP_DK

Følg vores tweets med fokus på bla.a. forskning, uddannelse af speciallæger og behandlingstilbud.

Indmeldelse

BUP-DK er medlem af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS, tidl. DMS) og er tilsluttet European Society of Child and Adolescent Psychiatry (ESCAP).

Medlemskabet koster 1600,- kr. årligt, heraf går 300,- kr. til medlemskab af FYP, for hvem det er relevant. Det første års medlemskab er gratis.